MASSAGE & ZONETERAPI
Healing
Healing er ubetinget kærlighed.
Som healer er jeg kanal for en energi, som hjælper med at skabe balance i både krop og sind.
Healing kan være en hjælp til med største blidhed at få åbnet for døre, der enten bevidst eller ubevidst, er lukkede. Det kan være en hjælp til at få forløst både psykiske og fysiske ubalancer.
Måske har du ikke alvorlige uforløste gamle oplevelser, men føler blot, at livet kan være tungt og det måske kan være svært at komme videre eller måske har du det svært i relation til andre mennesker, familie eller lign. Her kan healing også hjælpe. Healing kan hjælpe dig til at blive mere dig og træde frem som den du er.
Der findes mange forskellige healings-teknikker. Fælles for dem alle er, at det er kanalisering af en udefra kommende energi.
Der stilles ingen krav til dig. Du behøver ikke at opleve noget, men måske oplever du farver, varme/kulde, en følelse af at være på rejse, uro, sitren, dyb ro – det kan være mange ting. Måske oplever du bare at være helt afslappet, måske oplever du ingenting.
Du er fuldt påklædt under hele behandlingen.
Lyder ovenstående som noget, der giver mening for dig, vil jeg glæde mig meget til at byde dig velkommen til healing i min klinik.
Healing - 60 minutter
Vi starter med en samtale om, hvad du har brug for hjælp til. Når vi har vendt dine problematikker, kommer du op på briksen og her er det lidt forskelligt, hvad der kommer til at ske. Jeg mærker, hvad der er brug for, om det er en uddybning af kontakten til en følelse eller til et udfordret sted i kroppen, om der er brug for tryk på udvalgte zoner på kroppen, det må vise sig. Under den stille del af healingen, stiller jeg mig til rådighed for kærlig, healende energi og inden du går, runder vi af, måske med en besked eller et råd. Du sendes altid trygt ud af døren healet, groundet og “pakket godt ind”.
Udvidet healing - 90 minutter
Denne healing er for dig, der gerne vil gå mere i dybden med et eller flere emner. Her vil der være tid og ro til at komme grundigt og dybt ind omkring den eller de problematikker, der måtte fylde hos dig.
Gennem samtale og udforskning af problemet, sætter vi processen i gang, og når det er rundet af, går den stille healing i gang, hvor jeg stiller mig til rådighed for den kærlige, healende energi. Inden du går, samler vi op, runder af og du sendes trygt ud af døren, healet, groundet og “pakket godt ind”.
Healing som supplement til anden behandling
Det kan give virkelig god mening at bruge healingen som supplement til anden behandling. Hvis du får zoneterapi, massage, japansk lifting eller en kombi af disse, kan du vælge, at noget af tiden skal bruges til healing for at runde en god behandling af. Mange af mine klienter har stor glæde af denne måde at afslutte en behandling.
Jeg er uddannet healer på Healerskolen i København v/Steen Kofoed. Det har været en utroligt spændende, dejlig og til tider sej rejse sammen med en gruppe af helt fantastiske mennesker – og under kyndig vejledning af en meget dygtig underviser. Jeg har selv haft utroligt meget glæde af healing igennem mit liv, og det er en stor glæde for mig, nu at få mulighed for at hjælpe andre mennesker videre i deres personlige proces, via healingen.
Jeg er utroligt glad for at arbejde med healing. Jeg nyder at være vidne til de smukke processer, når klienterne kommer ind og mærker følelser og ganske ofte får aha-oplevelser – og måske opdager nye måder at gribe livet an på.